Når der opbygges en discounted cash flow (DCF) model, prognosticeres fremtidige pengestrømme—typisk over 5 til 10 år. Men hvad sker der derefter? Virksomheder ophører ikke blot med at operere. Det er her, terminalværdi kommer ind i billedet.

Der findes to hovedmetoder til at estimere terminalværdi:

Gordon Growth Model (Perpetuitetsmetoden)

Denne metode antager, at virksomheden vokser med en konstant vækstrate for evigt. Den er mest relevant for stabile, modne virksomheder. Formlen er:

$\text{TV} = \frac{FCF_{n+1}}{WACC - g}$

Hvor $FCF_{n+1}$ er pengestrømmen i det første år efter prognosen, $g$ er den evige vækstrate, og WACC er diskonteringsrenten.

Exit Multiple-metoden

Denne metode anvender en markedsmultipel (f.eks. EV/EBITDA) på en slutårsmetrik som EBITDA. Den bruges ofte, når der findes markedsbaserede sammenligninger, og giver et markedsjusteret øjebliksbillede.

Hver metode har sin berettigelse. Gordon Growth-modellen er forankret i pengestrømsfundamentaler, mens exit multiple-metoden afspejler den aktuelle markedsstemning. I praksis kan analytikere anvende begge metoder og triangulere mellem dem.

Uanset metode skal terminalværdien stadig tilbagediskonteres til nutidsværdi ved brug af WACC, ligesom de tidligere pengestrømme.

Terminalværdi er ikke en detalje—det er ofte den største drivkraft i en DCF-model. Derfor er det afgørende at forstå logikken og antagelserne bag, før resultaterne anvendes.