Lad os stille CAPM og Build-Up-metoden side om side ved at bruge et rigtigt selskab—Tesla—for at illustrere, hvordan forskellige input påvirker dit output.

Opsummering af CAPM-formlen

$\text{Cost of Equity} = R_f + \beta \times (R_m - R_f)$

Hvor:

• $R_f$ = 4,31% (risikofri rente);

• $\beta$ = 2,58 (Teslas beta);

• $R_m$ = 9% (markedsafkast).

Med disse værdier:

$\text{Cost of Equity} = 4,31\% + 2,58 \times (9\% - 4,31\%) \approx 16,14\%$

Den høje beta afspejler Teslas volatilitet, hvilket væsentligt forøger egenkapitalomkostningen—noget investorer kræver som kompensation for risiko.

Build-Up-metoden parallelt

Lad os antage til sammenligning:

• Risikofri rente: 4,31%;

• Aktierisikopræmie: 5%;

• Størrelsespræmie: 1%;

• Branchepræmie: 2%;

• Virksomhedsspecifik præmie: 1,5%.

$\text{Cost of Equity} = 4,31\% + 5\% + 1\% + 2\% + 1,5\% = 13,81\%$

Selvom begge metoder er gyldige, giver de forskellige resultater. Build-Up-metoden giver ofte mere konservative estimater for private virksomheder eller startups, hvor beta ikke er veldefineret.

• CAPM er dynamisk og markedsbaseret, velegnet til børsnoterede selskaber med pålidelige data;

• Build-Up er additiv og mere kontrollerbar, ideel til private eller høj-usikkerhedssituationer;

• Egenkapitalomkostningen er ikke et fast tal—den afspejler dine antagelser og kontekst.