Fordelen er, at en pipeline gemmes i selve projektet (i en fil kaldet Jenkinsfile). Dette betyder, at hele teamet kan se, hvordan build-processen fungerer og opdatere den efter behov.

Pipelines kan også være fleksible:

• Ved små ændringer kan Jenkins kun køre hurtige kontroller;

• Ved større opdateringer kan den køre flere tests eller endda udrulle applikationen.

En pipeline er derfor ikke kun "build–test–deploy", men et sæt regler, du styrer, for at sikre, at hver ændring er sikker, før den når brugerne.

Trin til at oprette en Jenkins-pipeline

Nu oprettes en Jenkins-pipeline — en struktureret række automatiserede trin, der flytter koden fra udvikling til udrulning.

Kort opsummering fra videoen:

1. Log ind på Jenkins;

2. Opret et nyt element: klik på New Item, indtast projektnavn, og vælg Pipeline som projekttype;

3. Konfigurer pipelinen:

   • I Pipeline-sektionen vælges Pipeline Script (manuel) eller Pipeline Script fra SCM for at hente Jenkinsfile fra dit repository.

4. Forbind til dit GitHub-repository:

   • Under Definition vælges Pipeline Script fra SCM;

   • Sæt SCM til Git, indsæt dit repositorys URL, og angiv dine GitHub-oplysninger (brug Personal Access Token);

   • Sørg for, at pipelinen er forbundet til hovedbranchen.

5. Gem og kør: klik på Save, derefter Build Now for at teste pipeline-opsætningen. Hver stage run kan følges i realtid.

Du har nu succesfuldt opsat en Jenkins-pipeline og forbundet den til GitHub ved hjælp af et Personal Access Token. Med denne konfiguration kan din pipeline automatisk hente kode, bygge den, køre tests og implementere opdateringer, hver gang der pushes ændringer — hvilket skaber et fuldt automatiseret CI/CD workflow.