Det smarte er, at en pipeline gemmes i selve projektet (i en fil kaldet Jenkinsfile). Dette betyder, at hele teamet kan se, hvordan build-processen fungerer og opdatere den efter behov.

Pipelines kan også være fleksible:

• Ved små ændringer kan Jenkins kun køre hurtige tjek;

• Ved større opdateringer kan den køre flere tests eller endda udrulle applikationen.

En pipeline er altså ikke kun "build–test–deploy", men et sæt regler, du styrer, for at sikre, at hver ændring er sikker, før den når brugerne.

Trin til at oprette en Jenkins-pipeline

Nu skal vi oprette en Jenkins-pipeline — en struktureret række af automatiserede trin, der flytter vores kode fra udvikling til udrulning.

Kort opsummering fra videoen:

1. Log ind på Jenkins;

2. Opret et nyt element: klik på New Item, indtast dit projektnavn, og vælg Pipeline som projekttype;

3. Konfigurer pipelinen:

   • I Pipeline-sektionen vælges Pipeline Script (manuel) eller Pipeline Script fra SCM for at hente Jenkinsfile fra dit repository.

4. Forbind til dit GitHub-repository:

   • Under Definition vælges Pipeline Script fra SCM;

   • Sæt SCM til Git, indsæt din repository URL, og angiv dine GitHub-oplysninger (ved brug af Personal Access Token);

   • Sørg for, at pipelinen er forbundet til hovedbranch.

5. Gem og kør: klik på Save, og derefter Build Now for at teste pipeline-opsætningen. Du kan følge hver stage run i realtid.

Du har nu med succes opsat en Jenkins-pipeline og forbundet den til GitHub ved hjælp af et Personal Access Token. Med denne konfiguration kan din pipeline automatisk hente kode, bygge den, køre tests og implementere opdateringer, hver gang der skubbes ændringer — hvilket skaber et fuldt automatiseret CI/CD-arbejdsflow.